Lidt om shih tzu

Shih Tzu'ens oprindelse

Shih tzu'en har eksisteret i lang tid. Den blev fremavlet for at pryde det kinesiske kejserige med sin overdådige pels. Ligeledes havde Shih tzu'en det job, at gø hvergang uindbudte mennesker nærmede sig kejseriget. Man mener at man har fået Shih tzu'en ved at lave en parring mellem en Pekingeser (som er en tibetansk hund) og en Lhasa Apso (som er en kinesisk hund). På denne måde blev Shih tzu'en kendt, som den kinesiske/tibetanske løve hund eller Chrysantenum hunden. Grunden til, at denne race fik tilnavnet Chrysantenum hunden var på grund af at hovedet meget ligner en chrysantenum.

Udseende

Shih tzu'en er hører under kategorien selskabshunde. Det er en kraftig bygget hund med en overdådig pels. Det er meget vigtigt, at en Shih tzu udviser en arrogant og selvsikker holdning uden at virke arrig. Som helhed skal ansigtet ligne en chrysantenum når udstillingstoppen er sat.
Hovedet skal være bredt og rundt, med en god afstand mellem øjnene. Der skal være masser af pels ved ørene, kinderne og skægget. Stoppet skal være meget markeret. Næsen skal gå en anelse opad og næseborene skal være godt åbne. For at en Shih tzu har en korrekt næse skal den være kort, bred og pigmenteringen skal være så hel som mulig. En shih tzu skal have lige og tørre læber. Kæberne skal være brede med et let underbid. De smukkeste øjne på en Shih tzu er store, mørke og runde. Det ser ikke pænt ud, hvis man kan se for meget af det hvide i øjnene. De skal være placeret godt fra hinanden men de må ikke være udstående.
Ørene skal være store og hængende med meget pels, som hæner nedaf, så de flyder sammen med halsens pels.
Halsen skal være velproportioneret og smukt buet. Den skal være så lang, at den kan give den arrogante holdning.
En Shih tzu må ikke være for lang. Dog skal længden fra halerod til manke være længere end skulderhøjden. Ryggen skal være lige. Lænden skal være kompakt, kort og solid. Brystet skal være dybt og bredt.
Halen skal være smukt båret over ryggen med masser af langt fyldigt pels. Det er vigtigt at halen når op i samme højde som skallen for at give Shih tzu'en et harmonisk udtryk.
Benene skal være muskuløse og en anelse korte. Forbenene skal være så lige som muligt, så de passer til brystet. Bagbenene skal være godt vinklet.
Skuldrene skal være faste og godt tilbagelagte.
Pelsen skal være lang og smuk at se på. Den må ikke være krøllet. Farven er underordnet, da alle farver er tilladte.
Shih tzu'ens størrelse må ikke komme over 26,6 cm i skulderhøjde og vægten må ikke overstige 8,1 kg.

Temperament

Da Shih tzu'en er et kæledyr og menneskets bedste ven, er det derfor meget vigtigt, at shih tzu'en i sind er positiv, venlig og godtroende. Den skal være imødekommende og lalleglad. Alt i alt betyder det, at en Shih tzu på ingen måder må udvise aggresivitet, nervøsitet eller mistro overfor mennesker.
Idet at Shih tzu'en er en livlig, glad og opmærksom hund. Gør det den meget nem at udstille. Dens flotte pels og selvtillid i en udstillingsring gør shih tzu'en fandens flot at se på når den bevæger sig eller står stille som en statue.
I bund og grund skal shih tzu'en besidde mange kvaliteter hvad angår temperament.

Pelspleje

Man plejer ofte at sige, at pelsen er et spejl på, hvordan kroppen har det. Det er også rigtigt, at en ren og blank pels normalt er tegn på, at dyret trives, at det passer eller soignerer sin pels. Det er klart, at visse racer kræver mere end andre. Især langhårsracerne har brug for regelmæssig pelspleje. Sammenfiltring af hår er en hyppig årsag til hudbetændelser eller eksem. For at undgå det, må pelsen børstet igennem efter behov. For visse langhårsracer er det nødvendigt at bruge op til 1 time om ugen, hvis pelsen skal holdes i orden. Dog tager det noget længere tid, når man skal vaske sin Shih tzu. Det der med, at en hund ikke må vaskes for tit er altså en gammel skrøne, som stadigvæk lever i bedste velgående. Har man en Shih tzu og gerne vil holde den lange pels flot, kan det være nødvendigt at vaske sin hund 1 gang om ugen. 
Så før man anskaffer sig en Shih tzu, er det meget vigtigt at man gør sig nogle overvejelser omkring pelsplejen.
 

sådan ser en voksen Shih tzu ud.. der er velplejet

                    

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Mimi | Svar 11.06.2016 16.47

Hej. Har netop hørt at der findes en anden slags .... tzu med længere snude. Hvad hedder den race. Mvh Mimi

mitza eshington | Svar 29.10.2010 11.49

skøn beskrivelse af oprindelsen på Shih tzu´en, detkan jeg lide
hilsen Mitza

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.05 | 16:47

Jeg elsker denne side

...
28.05 | 16:17

De er så flotte og søde

...
18.03 | 21:51

Hvor har du nogen smukke hunde.

...
03.03 | 22:48

Hvor er de fine. Vi søger efter hvalp. Gerne hvid med brune aftegninger.
Hvad er jeres priser? Og hvornår har i kuld igen :)

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE